Gå til indhold
Når depechen skifter hænder i DHL Stafetten i tillid til at den næste person vil gøre sit bedste, symboliserer det de tusindvis af pakker, som kunderne dagligt har tillid til at DHL leverer hurtigt og sikkert i enhver afkrog af verden
Når depechen skifter hænder i DHL Stafetten i tillid til at den næste person vil gøre sit bedste, symboliserer det de tusindvis af pakker, som kunderne dagligt har tillid til at DHL leverer hurtigt og sikkert i enhver afkrog af verden

Pressemeddelelse -

Danmarks største firmaevent slår alle rekorder

En kvart million danskere har i år tilmeldt sig DHL Stafetten. Det er en rekordstor tilslutning. Med udsolgte løb i København, Aarhus og Odense, cementerer eventet sin position som et af de mest populære firmaarrangementer herhjemme og blandt de største i verden. DHL Stafetten begynder i dag i Aarhus og Odense, og efterfølgende kommer Sønderjylland, Aalborg og København, som afslutter med hele 5 dage i streg fra den 26.-30. august.

Vallensbæk d. 20. august 2024: “DHL Stafetten har aldrig været større. Det er i den grad blevet Danmarks største firmafest, hvor langt de fleste kan være med. I mange år har stafetten handlet om at løbe 5 km, men efter at vi også har åbnet op for at deltagerne kan gå distancen, har det givet plads til mange flere deltagere,” siger Susanne Katja Kristensen, der er marketingchef i DHL Express.

København sætter ny rekord med 150.000 deltagere, en stigning fra 135.000 sidste år. Aarhus melder udsolgt med knap 49.000 deltagere, mens Odense også er fuldt booket. Både DHL Stafetten i Aalborg og DHL Stafetten i Sønderjylland forventer også en markant vækst sammenlignet med tidligere år.

Det er virksomheder af alle størrelser, der deltager. Alene i København har 100.000 løbere og 50.000 walkere fra 2.800 virksomheder meldt sig til.

At DHL Stafetten allerede er en kæmpe succes, hersker der ingen tvivl om. Alligevel finjusterer DHL og arrangørerne kontinuerligt de små detaljer, så helhedsoplevelsen bliver endnu bedre år for år – for selve det overordnede koncept skal der ikke laves om på, men der skal selvfølgelig nytænkning til.

”DHL har været sponsor siden 1991, og selv efter så mange år, bliver jeg stadig overvældet af at se så mange danskere være fælles om dette motionsevent. Det er blevet en fast del af medarbejderplejen i tusindvis af virksomheders kalender, og det er tydeligt at se, at alle hygger sig på kryds og tværs. For nogle virksomheder bliver stafetten også en slags sommerfest og vi er stolte over at være med til at give så mange mennesker en god oplevelse og sætte sundhed på dagsordenen,” siger Susanne Katja Kristensen.

”Når DHL Stafetten løbes, overdrages ikke kun depechen, men også en forventning om og tilliden til, at den næste løber i rækken gør sit bedste for teamet. Denne symbolik kan overføres direkte til DHL. Vores kunder overdrager dagligt tusindvis af forsendelser til os og har tillid til, at vi gennem hele forsendelses-flowet yder en ekstra indsats for at nå i mål. Det er grunden til, at DHL Danmark i mere end 30 år har sponsoreret DHL Stafetten i København, Aarhus, Odense og Aalborg og Sønderjylland,” siger Susanne Katja Kristensen.

Bidrager til idrætsmiljøet rundt om i Danmark
DHL Stafettens succes afspejler en bredere trend i Danmark, hvor interessen for både løb, men også deltagelse ved motionsevents er stigende. Flere andre store løb har også meldt udsolgt lang tid i forvejen. DHL Stafetten understreger virksomhedernes fokus på medarbejdertrivsel og teambuilding, hvor motion og socialt samvær går hånd i hånd. Med det rekordhøje deltagerantal i 2024 bekræfter DHL Stafetten sin status som et unikt dansk fænomen, der tiltrækker opmærksomhed og beundring fra udlandet.

Og DHL selv er ingen undtagelse. Mere end halvdelen af DHL's ansatte tager årligt del i begivenheden, der er badet i virksomhedens gule og røde farver, og dermed også er med til at brande den internationale transport- og logistikvirksomhed. Der lægges vægt på, at alle medarbejdere inviteres til at være med, uanset om de foretrækker at gå i flok sammen med kollegerne, løbe den eller støtte deres kolleger fra sidelinjen.

De penge, der generes fra DHL Stafetterne, går blandt andet til de mange frivillige foreninger, der hjælper til under arrangementerne, samt til udvikling og optimering af forholdene for både eliteatleter og motionister i selvsamme foreninger.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Susanne Katja Kristensen, marketingchef i DHL Express på telefon: 77 66 61 59

Evt. billeder kan findes her: http://www.mynewsdesk.com/dk/dhl-danmark/latest_media

Related links

Emner

Kategorier


DHL er verdens førende firma i logistikbranchen. DHL’s mange divisioner tilbyder en uovertruffen portefølje af logistikydelser som national og international levering af pakker, internationale ekspresforsendelser, vej-, luft- og søtransport, og supply chain management i industrien. Med omkring 395.000 medarbejdere i over 220 lande og områder over hele verden forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt og sørger for de globale handelsstrømme. Med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier, herunder e-handel, teknologi, life sciences og sundhedspleje, fremstillingsindustrien og energisektoren, bilindustrien og detailhandel, er DHL i den grad positioneret som “The Logistics company for the world”. DHL er en del af DHL Group, som i 2022 omsatte for mere end 94 mia. euro. Med fokus på bæredygtighed og klimaet yder DHL Group et positivt bidrag til verden og har en målsætning om at opnå nul-emissioner i logistik i 2050. Se venligst mere på: www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101

The Logistics company for the world.

DHL er det førende globale brand i logistikbranchen. De forskellige DHL-divisioner tilbyder til sammen en uovertruffen portefølje af logistiktjenester, der spænder fra national og international pakkelevering, e-handelsfragt og fulfillment løsninger til international ekspres-, vej-, luft- og søtransport samt supply chain management. Med omkring 395.000 medarbejdere i mere end 220 lande og territorier verden over forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt, hvilket muliggør de globale bæredygtige handelsstrømme. Med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier herunder teknologi, life sciences og sundhedspleje, ingeniørvirksomhed, produktion & energi, automobilitet og detailhandel, er DHL afgørende positioneret som “The logistics company for the world”.

DHL er en del af DHL Group. Koncernen genererede en omsætning på mere end 81,8 milliarder euro i 2023. Med bæredygtige forretningspraksisser og et engagement i samfundet og miljøet yder koncernen et positivt bidrag til verden. DHL Group sigter mod at opnå netto-nul-emissioner i sine logistikløsninger inden 2050.