Gå til indhold
DHL Express finjusterer priserne for 2016

Pressemeddelelse -

DHL Express finjusterer priserne for 2016

DHL Express har netop annonceret en generel prisstigning i Europa gældende fra 1. januar 2016. I Danmark stiger priserne med 3,9%.

Vallensbæk d. 25. september 2015: ”Kernen i vores virksomhed er at yde en formidabel service for vores kunder overalt i verden. Når vi skruer på priserne, giver det os mulighed for fortsat at investere i vores internationale netværk og fastholde vores tidsbestemte leveringer og førende serviceniveau. I løbet af 2015 har vi annonceret flere store investeringer, der inkluderer nye hubs i Bruxelles, Belgien og Singapore samt en udvidet hub i Cincinnati i USA. Vi fortsætter desuden vores investeringer i Mellemøsten og Afrika, hvor vores fintmaskede netværk er helt uden sammenligning. Derudover tilføjer vi flere fragtfly for at forstærke vores forbindelser på tværs af kontinenterne. Sidst men ikke mindst sørger vi for at uddanne alle vores medarbejdere i vores Certified International Specialist program. Det giver dem de færdigheder og den viden, der skal til at sikre vores kunder en exceptionel høj service. Alt dette har det overordnede formål at hjælpe vores kunder med at vokse og med at få succes med international handel,” siger Ken Allen, CEO for DHL Express.

DHL Express justerer sine priser hvert år under hensyntagen til inflation og andre stigende udgifter. Det sker i hver af de mere end 220 lande og territorier, hvor virksomheden er tilstede. Prisjusteringerne vil variere fra land til land afhængigt af lokale forhold og vil gælde for alle kunder, hvor kontrakterne tillader det.

For mere information besøg venligst: www.dhl.dk


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Claus Lassen, adm. direktør i DHL på telefon: 72 39 75 00.

Emner

Kategorier


DHL er verdens førende firma i logistikbranchen. DHL’s mange divisioner tilbyder en uovertruffen portefølje af logistikydelser lige fra national og international levering af pakker, internationale ekspresforsendelser, vej-, luft- og søtransport til supply chain management i industrien. Med flere end 325.000 medarbejdere i over 220 lande og områder over hele verden forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt og sørger for de globale handelsstrømme. Og med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier, herunder e-handel, teknologi, life science og sundhedspleje, energi, biler og detailhandel, samt en gennemprøvet forpligtelse til at udvise ansvarlighed og en uovertruffen tilstedeværelse på vækstmarkederne, er DHL i den grad positioneret som “The Logistics company for the world”.

DHL er en del af Deutsche Post DHL Group. Den realiserede omsætning var i 2014 på mere end 56 milliarder euro.

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101

The Logistics company for the world.

DHL er det førende globale brand i logistikbranchen. De forskellige DHL-divisioner tilbyder til sammen en uovertruffen portefølje af logistiktjenester, der spænder fra national og international pakkelevering, e-handelsfragt og fulfillment løsninger til international ekspres-, vej-, luft- og søtransport samt supply chain management. Med omkring 395.000 medarbejdere i mere end 220 lande og territorier verden over forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt, hvilket muliggør de globale bæredygtige handelsstrømme. Med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier herunder teknologi, life sciences og sundhedspleje, ingeniørvirksomhed, produktion & energi, automobilitet og detailhandel, er DHL afgørende positioneret som “The logistics company for the world”.

DHL er en del af DHL Group. Koncernen genererede en omsætning på mere end 81,8 milliarder euro i 2023. Med bæredygtige forretningspraksisser og et engagement i samfundet og miljøet yder koncernen et positivt bidrag til verden. DHL Group sigter mod at opnå netto-nul-emissioner i sine logistikløsninger inden 2050.