Pressemeddelelse -
DHL tager den ‘grønne’ flåde i brug på Manhattan
New York, N.Y., 7. april 2011 – DHL, verdens førende logistikvirksomhed, får nu en "grøn" flåde af køretøjer på Manhattan – hvilket vil skære ned på brugen af fossilt brændstof og samtidig reducere CO2-udledningen med mere end 50 procent hvert år i forhold til brugen af konventionelle køretøjer.
Frank Appel, Chief Executive Officer hos Deutsche Post DHL, offentliggjorde selskabets initiativ i New York City – og præsenterede den nye vognpark på ialt 80 biler. Fra september 2011 vil DHL Express således køre rundt i 30 batteridrevne varevogne og
50 hybrid lastbiler. "Bæredygtighed, især nedbringelse af kulstofemissioner, er et centralt aspekt af vores forretning, og en integreret del af vores virksomhedsstrategi. Som globalt førende inden for logistik, er vi en af frontløberne for at fremme klimabeskyttelse og spare vores miljø til de kommende generationer, "sagde Appel. "Kunder over hele verden efterspørger i stigende grad grønnere logistik, bæredygtige forretningsgange og initiativer som det, vi lancerer i dag – og på samme tid øger vi lønsomheden i vores forretning."
Bilens brændstoføkonomi forbedres med op til 40 procent – og ved hjælp af et avanceret litium-batteri, kan bilen opnå en rækkevidde på op til 128 km på en enkelt opladning og skal derfor først genoplades om natten. Transit Connect Electric er næsten lydløs, hvilket reducerer både udvendig og indvendig støj - og har nul udstødningsemissioner.
I det forgangne år, har DHL opgraderet sine biler verden over, herunder i flere europæiske og asiatiske lande samt i Brasilien, Mexico, Colombia, Ecuador og Paraguay i Amerika.
Emner
Kategorier
DHL – The Logistics company for the world
DHL er den globale markedsleder inden for logistik industrien og “The Logistics company for the world” . DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej-og jernbanetransport, kontrakt logistik og international post-tjenester til sine kunder. Et globalt netværk bestående af mere end 220 lande og territorier og omkring 275,000 ansatte verden over tilbyder kunderne enestående kvalitet og service samt lokal kendskab der opfylder kundernes krav til logistikleverandør. DHL accepterer dets sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.
DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 51 milliarder euro i 2010.
For mere information: www.dp-dhl.com eller www.dhl.dk