Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kineserne efterspørger dansk teknologi og medicinalprodukter

Danske virksomheder har på flere områder ret godt fat i det kinesiske marked. Ser man på eksporttallene viser de en klar fremgang siden 2009. DHL Express har kigget på kurerforsendelserne og løfter nu sløret for de tre produktkategorier, der har haft størst fremgang de sidste par år.

København, d. 13. juni 2013: “Erhvervslivet er meget interesseret i at eksportere til Kina. Vi oplever en stigende interesse både i antallet af virksomheder, der handler med kineserne, og i de daglige henvendelser vi får fra både store og små firmaer, som vil ind på det kinesiske marked,” siger adm. direktør Claus Lassen fra DHL Express, der er verdens største kurerfirma.

Tal fra Danmarks Statistik vidner om præcis den fremgang Claus Lassen refererer til. Siden 2009 er Danmarks eksport til Kina steget fra 11,5 mia kroner i 2009 til mere end 17,5 mia kroner i 2012. Det svarer til en vækst på intet mindre end 52%. Ret imponerende af et lille land flere tusinde kilometer væk og et bevis på, at danske produkter i den grad er eftertragtede.

“Flere undersøgelser viser, at virksomheder vokser hurtigst ved at handle med udlandet. Det vil altså i den grad gavne omsætningen, at danske firmaer opsøger kunder i udlandet uanset om de befinder sig så langt væk som i Kina eller så tæt på som i Tyskland. I dag findes der forskellige offentlige organer, der kan hjælpe virksomheder med at øge eksporten. Selv vejleder vi kunderne med papirarbejdet omkring told og fragt til et hvilket som helst sted i verden. I dag er der nærmest ingen undskyldning for ikke at gå i gang med at eksportere til udlandet,” siger Claus Lassen.

DHL Express fragter alskens varer på kryds af tværs af mere end 220 lande i hele verden, hvor Kina naturligvis hører til blandt de allerstørste. Den danske gren af kurerfirmaet har set på, hvilke brancher, der har haft størst vækst siden den globale finanskrise ramte i 2008.

Enorm kinesisk vækst
Den største vækst har været i antallet af life science forsendelser. I 2009 sendte danske virksomheder 513 af denne type forsendelser med DHL Express. I 2012 var tallet 1.230. Det svarer til en fremgang på intet mindre end 240%. Life science dækker fx over medicin og medicinaludstyr.

På andenpladsen kommer teknologiske produkter som fx forskellige bærbare enheder og forbrugerelektronik. Fra 2009 til 2012 har væksten af sådanne produkter været på 216% - fra 179 til 388 forsendelser. Og endelig har der været den største vækst i forskellige former for industrielt produktionsudstyr. Danske virksomheder sendte i 2009 hele 2.336 af sådanne forsendelser med DHL Express. I 2012 var dette talt vokset til intet mindre end 4.843 styk.

“Tallene viser, at det hurtigt kan lykkes at skabe stor vækst i Kina. Selvom tallene også bærer præg af, at vi har fået flere kunder, der eksporterer til Kina, så kan vi se en enorm vækst hos flere af vores kunder. Det kinesiske marked rykker og de efterspørger europæiske varer, så danske firmaer vil gøre sig selv en tjeneste ved at se nærmere på dette marked,” siger Claus Lassen.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Claus Lassen, adm. direktør i DHL på telefon: 72 39 75 00.


Emner

Kategorier


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder inden for logistik industrien og “The Logistics company for the world” . DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej-og jernbanetransport, kontrakt logistik og international post-tjenester til sine kunder. Et globalt netværk bestående af mere end 220 lande og territorier og omkring 285,000 ansatte verden over tilbyder kunderne enestående kvalitet og service samt lokal kendskab der opfylder kundernes krav til logistikleverandør. DHL accepterer dets sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.

DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 55 milliarder euro i 2012.

For mere information:  www.dp-dhl.com  eller www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101

The Logistics company for the world.

DHL er det førende globale brand i logistikbranchen. De forskellige DHL-divisioner tilbyder til sammen en uovertruffen portefølje af logistiktjenester, der spænder fra national og international pakkelevering, e-handelsfragt og fulfillment løsninger til international ekspres-, vej-, luft- og søtransport samt supply chain management. Med omkring 395.000 medarbejdere i mere end 220 lande og territorier verden over forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt, hvilket muliggør de globale bæredygtige handelsstrømme. Med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier herunder teknologi, life sciences og sundhedspleje, ingeniørvirksomhed, produktion & energi, automobilitet og detailhandel, er DHL afgørende positioneret som “The logistics company for the world”.

DHL er en del af DHL Group. Koncernen genererede en omsætning på mere end 81,8 milliarder euro i 2023. Med bæredygtige forretningspraksisser og et engagement i samfundet og miljøet yder koncernen et positivt bidrag til verden. DHL Group sigter mod at opnå netto-nul-emissioner i sine logistikløsninger inden 2050.