Gå til indhold
Når arbejdsdagen helt uventet slutter i Seattle med 458 km/t

Pressemeddelelse -

Når arbejdsdagen helt uventet slutter i Seattle med 458 km/t

Det er ikke kun hos Amazon, at kunderne mange gange kan forvente levering samme dag. Hos kurerfirmaet DHL Express er der flere og flere virksomheder, der gerne vil betale for ultrahurtig personlig levering. Og i Danmark er efterspørgslen så stor i år, at DHL Express allerede nu kan se, at 2015 bliver det bedste år på dette område.

Vallensbæk d. 23. oktober 2015: ”Her på bagkant af finanskrisen kan vi se, at danske virksomheder værner ekstra meget om deres kunder. Derfor går de gerne ekstra langt for at sikre høj kundetilfredshed. Det indebærer blandt andet, at de sagtens kan finde på at sende en af vores kurerer til udlandet med en pakke under armen, hvis han kan være fremme inden døgnet er omme,” siger Claus Lassen, der er adm. direktør for DHL Express i Danmark.

Og det skorter ikke på eksempler på, hvor virksomheder har henvendt sig til DHL Express for at få en tidskritisk forsendelse afsted med høj sikkerhed fra afhentning til levering. Eksempelvis skulle en jysk virksomhed åbne en forretning i Miami, men manglede en harddisk til opdatering af noget kritisk software. På grund af en stram deadline, valgte virksomheden at sende en DHL kurer afsted med harddisken under armen.

”Hvis vi skal have en pakke til den anden side af jorden, tager det som standard to arbejdsdage via vores netværk, hvilket under normale omstændigheder er hurtigt nok for de fleste. Dér hvor kurertransport bliver ekstra udfordrende er netop, når kunderne efterspørger noget der er ud over det sædvanlige. Og når vi får disse opgaver, spreder det sig som en steppebrand internt i organisationen, når vi skal finde en person, der har ESTA-godkendelse og som har mulighed for at rejse til USA tre timer senere. Det giver alle et helt særligt kick,” siger Claus Lassen med reference til en opgave, hvor en kurer blev sendt afsted til den anden side af Atlanten. Opgaven indløb kl 10.30 og kl. 14.00 lettede en kurer fra Kastrup på vej mod Seattle, hvor han kunne levere pakken kl 19.54 lokal tid. I alt tog det 17 timer at få pakken frem.

Det er dog ikke alle Same Day leveringer, der sker med fly og med en kurer ombord — de såkaldte On Board Courier opgaver. Ifølge DHL Express løser de langt de fleste af denne type opgaver ved at sende en dedikeret varebil afsted, hvis det er enten lige så hurtigt eller billigere for kunden.

”Vi står på samme side som kunden, når forsendelserne skal afsted og vi kunne aldrig drømme om at pelse kunderne, når vi får ønsker om særtransporter. Selvfølgelig er det ikke billigt at sende en personlig kurer til USA, men vi er fair i vores prissætning, for vi skal også kunne se vores kunder i øjnene efterfølgende. Og noget tyder på at vores priser er mere end rimelige, for vi oplever en stigende efterspørgsel efter disse skræddersyede, tidskritiske transporter. Derfor kommer vi i år til at levere en markant bundlinje inden for Same Day-området,” siger Claus Lassen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Claus Lassen, adm. direktør i DHL på telefon: 72 39 75 00.

Related links

Emner

Kategorier


DHL er verdens førende firma i logistikbranchen. DHL’s mange divisioner tilbyder en uovertruffen portefølje af logistikydelser lige fra national og international levering af pakker, internationale ekspresforsendelser, vej-, luft- og søtransport til supply chain management i industrien. Med flere end 325.000 medarbejdere i over 220 lande og områder over hele verden forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt og sørger for de globale handelsstrømme. Og med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier, herunder e-handel, teknologi, life science og sundhedspleje, energi, biler og detailhandel, samt en gennemprøvet forpligtelse til at udvise ansvarlighed og en uovertruffen tilstedeværelse på vækstmarkederne, er DHL i den grad positioneret som “The Logistics company for the world”.

DHL er en del af Deutsche Post DHL Group. Den realiserede omsætning var i 2014 på mere end 56 milliarder euro.

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101

The Logistics company for the world.

DHL er det førende globale brand i logistikbranchen. De forskellige DHL-divisioner tilbyder til sammen en uovertruffen portefølje af logistiktjenester, der spænder fra national og international pakkelevering, e-handelsfragt og fulfillment løsninger til international ekspres-, vej-, luft- og søtransport samt supply chain management. Med omkring 395.000 medarbejdere i mere end 220 lande og territorier verden over forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt, hvilket muliggør de globale bæredygtige handelsstrømme. Med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier herunder teknologi, life sciences og sundhedspleje, ingeniørvirksomhed, produktion & energi, automobilitet og detailhandel, er DHL afgørende positioneret som “The logistics company for the world”.

DHL er en del af DHL Group. Koncernen genererede en omsætning på mere end 81,8 milliarder euro i 2023. Med bæredygtige forretningspraksisser og et engagement i samfundet og miljøet yder koncernen et positivt bidrag til verden. DHL Group sigter mod at opnå netto-nul-emissioner i sine logistikløsninger inden 2050.