Pressemeddelelse -
Ny On Demand levering forbedrer shopping-oplevelsen online
De fleste har prøvet ikke at være hjemme, når et kurerfirma har været forbi med en pakke og derfor må bede om en ny udbringning. Det er besværligt for alle parter og smitter af på den samlede købsoplevelse ikke bare for danske, men alverdens forbrugere. Men nu er det endegyldigt slut. For DHL Express har netop lanceret en ny global service, der gør det muligt for modtagere i hele verden at vælge mellem en række standardiserede leveringsmuligheder.
Vallensbæk d. 1. marts 2017: ”I DHL Express har vi set andelen af leverancer i forbindelse med e-handel vokse fra omkring 10% i 2013 til mere end 20% af den internationale volumen i 2016. Det, der har drevet trafikken, er en stærk efterspørgsel efter dyre varer på den globale markedsplads såvel som fremkomsten af iværksættere, der med nye netbutikker ser hele verden som deres marked og derfor kræver en verdensomspændende dør-til-dør levering. Det er som et svar på denne vækst, at vi har lanceret On Demand levering,” siger John Pearson, der er CEO for DHL Express i Europa og Global Head of Commercial.
Med On Demand levering kan eksempelvis netbutikker vælge at aktivere specifikke leveringsmuligheder og dermed få DHL Express til proaktivt at kontakte modtagerne via e-mail eller SMS om status på leveringen af deres pakker. Modtagerne kan derefter vælge den leveringsform og det tidspunkt, der passer dem bedst. On Demand levering websitet er en service, der særligt passer i forbindelse med international nethandel, hvor størstedelen af forsendelserne går til private husstande, for der lægger kunderne særlig meget vægt på at det skal være fleksibelt, nemt og bekvemt.
”Der er ikke bare tale om en ny brugerflade, men om en forbedring af vores verdensomspændende kurernetværk. Vi har skræddersyet vores last-mile leveringer for at vi bedre kan imødekomme modtagernes ønsker om præcis levering. Takket være On Demand levering kan vi yde den service, netbutikkerne gerne vil give deres kunder og samtidigt forbedrer vi vores egen effektivitet på det sidste stykke af pakkens rejse ud til den enkelte modtager,” siger Charlie Dobbie, der er Executive Vice President for Network Operations, Aviation og IT i DHL Express.
Fordel for danske netbutikker
Den danske gren af DHL Express lancerede i foråret 2013 sin egen SMS-løsning, der netop havde til formål at koordinere leveringen af en pakke med den enkelte modtager. Og det er en løsning, som danskerne hurtigt tog til sig.
”Vi indså, at der var mange fordele for alle parter ved, at vi bedre kunne aftale leveringstidspunktet med modtageren og derfor var det forholdsvist nemt for os at lave vores egen løsning her i Danmark velvidende, at On Demand var på vej. Den nye internationale løsning er imidlertid en kæmpe fordel for de danske netbutikker og virksomheder, der har behov for at sende pakker på tværs af landegrænser og levere på den måde, der bedst passer deres kunder,” siger adm. direktør Atli Einarsson fra DHL Express i Danmark.
Modtagerne kan vælge mellem seks forskellige leveringsmuligheder fx ved at anmode om, at forsendelsen skal sendes til en anden adresse eller måske endda sættes på hold under en ferie. On Demand levering vil blive lanceret i 100 lande gennem 2016 og 2017, der tegner sig for størstedelen af den globale handel og vil være tilgængelig på mere end 45 sprog.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Atli Einarsson, adm. direktør i DHL på telefon: 72 39 75 01.
Related links
Emner
Kategorier
DHL er verdens førende firma i logistikbranchen. DHL’s mange divisioner tilbyder en uovertruffen portefølje af logistikydelser lige fra national og international levering af pakker, internationale ekspresforsendelser, vej-, luft- og søtransport til supply chain management i industrien. Med flere end 340.000 medarbejdere i over 220 lande og områder over hele verden forbinder DHL mennesker og virksomheder sikkert og pålideligt og sørger for de globale handelsstrømme. Og med specialiserede løsninger til vækstmarkeder og industrier, herunder e-handel, teknologi, life science og sundhedspleje, energi, biler og detailhandel, samt en gennemprøvet forpligtelse til at udvise ansvarlighed og en uovertruffen tilstedeværelse på vækstmarkederne, er DHL i den grad positioneret som “The Logistics company for the world”.
DHL er en del af Deutsche Post DHL Group. Den realiserede omsætning var i 2015 på mere end 59 milliarder euro.