Pressemeddelelse -
To pandaer fik en ’pandatisk’ flyvetur, de aldrig glemmer
Som et led i et avlsprogram har kurerfirmaet DHL fragtet to pandaer den 8000 km lange vej fra Kina til et nyt hjem i Belgien. Her skal de tilbringe de næste 15 år i selskab med 5000 andre dyr. Formålet med programmet er at afværge en fremtidig udryddelse af denne truede dyreart.
København d. 26. marts 2014: Pandaerne Hao Hao (hun) og Xing Huis (han) er begge fire år og vejer hhv 110 og 118 kg. Deres rejse begyndte i China Conservation & Research Center for the Giant Panda (CCRCGP) i Chengdu. Dagen efter nåede de frem til en særlig kinesisk have i Pairi Daiza Animal Santuary i Brugelette i Belgien. Rejsen foregik med et særligt DHL Boing 767 fragtfly. Med pandaerne var to dyrepassere og en dyrlæge. Der var desuden 100 kg bambus til at dække appetitten undervejs. I Bruxelles lufthavn blev de modtaget af lokale honoratiores og børn fra de nærliggende skoler. Herefter kørte en DHL lastbil de to pandaer til Pairi Daiza.
Pandaerne skal tilbringe 15 år i Pairi Daiza. Her er der sammen med universitetet i Ghent fastlagt et særligt avls- og forskningsprogram for at sikre artens overlevelse.
”Vi var hurtige til at sige ja til at transportere de to pandaer, for vi har gennem årene støttet mange bevaringsprojekter. Det er alt lige fra at fragte ni sølvryg gorillaer fra England til Gabon og til at fragte to sjældne Sumatra tigre fra Australien og USA til ZSL London Zoo i et andet avlsprogram. Når vi får til opgave at fragte disse truede og smukke dyr er det med til at fremme vores egen indsats i andre bevaringsværdige og miljømæssige tiltag rundt omkring i verden. Og takket være de store udfordringer, der er forbundet med sådanne projekter, får vi mulighed for at vise vores ekspertise,” siger Charlie Dobbie, Executive Vice President fra Global Network Operations hos DHL Express.
”Det har været et privilegium, at vi kunne trække på DHLs folk helt op til det øverste ledelseslag i den særlige transport for Pairi Daiza. Og vi er meget taknemmelige for DHLs støtte i dette vigtige og historiske projekt,” siger Eric Domb, grundlægger og direktør i Pairi Daiza.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
DHL Media Relations
Daniel McGrath
Phone: +49 228 182 9944
E-mail: pressestelle@dpdhl.com
For yderligere oplysninger om Pairi Daiza se venligst http://www.pairidaiza.eu/en
Related links
Emner
Kategorier
DHL – The Logistics company for the world
DHL er den globale markedsleder inden for logistik industrien og “The Logistics company for the world” . DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej-og jernbanetransport, kontrakt logistik og international post-tjenester til sine kunder. Et globalt netværk bestående af mere end 220 lande og territorier og omkring 285,000 ansatte verden over tilbyder kunderne enestående kvalitet og service samt lokal kendskab der opfylder kundernes krav til logistikleverandør. DHL accepterer dets sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.
DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 55 milliarder euro i 2013.
For mere information: www.dp-dhl.com eller www.dhl.dk